Mit navn er Tina Egholm
Jeg har mere end 20 års erfaring med fodbehandlinger i private hjem. Jeg blev uddannet fodterapeut fra Randers Teknisk Skole i 2001.
Jeg har tidligere været ansat i Randers Kommune som social- og sundhedshjælper i 8 år. Dette har givet mig en solid grundviden og kendskab til mange forskellige mennesker, sygdomme og lidelser. Det ligger mig derfor også meget naturligt at komme i private hjem, på plejehjem og bosteder, og udføre fodbehandlingen.
Det er yderst vigtigt for mig at mine klienter kan få udført fodbehandlingen hjemme i trygge og rolige rammer.
Jeg har et stærkt tværfagligt samarbejde med sosu-personale, sygeplejersker og pårørende.
